preload spinner

Fabarm

Fabarm haglgeværer − uden kompromisser Italien har beriget verden med smukke veldesignede ting og fantastiske oplevelser på alle fysiske og følelsesmæssige niveauer. Tænk blot på Verdi, Vivaldi, Dario Fo, Mascarpone, Gucci, Versace, Marco Polo, Barolo, Amarone, Ferrari, Maserati, Lamborghini og nu ikke mindst Fabarm. Fabarm våbenfabrikken bliver grundlagt omkring år 1900 af familien Galesi og er i dag ejet af familien Guerini, som er den andenstørste våbenproducent i Italien. Familien lægger vægt på den bedste italienske kvalitet, der ikke bliver kompromitteret med udenlandske underleverandører, som mange af deres kollegaer i Italien i dag gør. En af de specielle kendetegn for Fabarms kvalitet er deres løb kaldet TRIBORE HP, der alle bliver lavet på fabrikken i Italien. Løbene er borede og lavet med lange koniske overgange fra kammeret til mellemløbet, som er det man kalder ”Over Bored” med en diameter på 18,7 mm mod traditionelle løbsdiametre på 18,4 mm, for til sidst at ende med en lang konusovergang til chokesene, der ligeledes er specielle med en længde på 82 mm. Alt sammen for at give de mest optimale skudbilleder. Alle løb prøveskydes med den nyeste ammunitionstype på markedet for at sikre altid at være med på tidens trend. Som den eneste fabrikant i verden tester Fabarm sine løb til 1630 BAR, og som den eneste tager Fabarm ikke forbehold for de medfølgende chokes, der må bruges til alle hagltyper. Alle chokes må endvidere skyde med stålhagl. Det gennemgående træk ved Fabarm er, at de ikke vil gå på kompromis med kvaliteten. Fra råløbet er boret, og til det kan anvendes på et våben, går der et år, hvor metallet afstresses. Skæftetræ skal lagres og tørres den tid, som det nu tager. Metallerne skal være af bedste kvalitet. Overfladebehandlinger skal udføres af de italienske underleverandører, der har de bedste teknikker og leverer den bedste kvalitet. Alt i alt en virksomhed, hvor man er stolte af sine produkter og værner om sit renommé.